Fastelavnsfest

Fastelavnsfest for hele Røsnæs
Søndag den 2. marts kl. 14.00 ved Palle Kongsgaard
Vi begynder med en gudstjeneste for hele familien. Derefter slår vi katten af tønden og spiser fastelavnsboller mv. Kom udklædt – præmier til bedst udklædte.
Se mere forinden på kirkens hjemmeside og Facebook.

Filmaften

Fire gange om året mødes vi i Stalden til filmaften, henholdsvis 2 gange i foråret og 2 gange i efteråret.

Her sætter sognepræst Palle Kongsgaard en seværdig film på afspilleren; en film med eksistentiel gods eller etiske fordringer - og ind imellem også en "feel-good" film.

Men først spiser vi aftensmad sammen. Det er Ulla fra "Fester og Gæster" der leverer maden. Så sættes filmes på.


Der er obligatorisk tilmelding. Men først skal man være medlem, og det sker hos sognepræst Palle Kongsgaard. På denne måde får man automatisk en skriftlig eller e-invitation, hvor den aktuelle titel bliver bekendtgjort. Der er nemlig lov om, at filmklubber ikke må annoncere titler offentligt. Når man har fået invitationen skal man tilmelde sig til Amalie Hüttmann, som også kan svare på nærmere spørgsmål.



Høstgudstjeneste med frokost & auktion

Søndag i september
Festgudstjeneste i kirken ved Palle Kongsgaard. Traditionen tro vil Jens Søndergaard spille med på sin alt- og sopransax, samt medvirke ved præ- og postludier.
Efterfølgende går vi til Stalden, hvor menighedsrådet inviterer på kold kartoffelsalat med frikadeller og salat samt kaffe og kage.
Som vanligt vil der herefter være auktion. Derfor opfordres I til at medbringe lidt fra havens og markens høst, eller andet godt. Overskuddet går skiftevis til den sociale institution ”Reden” i København og Møltrup Optagelseshjem.                       

Julehygge i Stalden
Alle er velkomne til en eftermiddag med æbleskiver, julesmåkager, gløgg og hyggeligt samvær.
Vi varmer op til julen med julesangsquiz, en god historie og fællessang med advents- og julesalmer.

Decemberhygge i Stalden

De ni læsninger

Traditionen med de ni læsninger stammer fra England, hvor den blev holdt første gang i 1918 i Kings College Chapel i Cambridge. Gennem de ni bibeltekster fortælles om syndefaldet, Guds udvælgelse og frelse, sådan som den udspilles i den bibelske historie. Raklev Sognekor medvirker og der er læsere fra begge sogne. .
Bagefter samles vi i Sognehuset til gløgg og småkager (pris kr. 30).
Alle er velkomne.

Juleaften i Røsnæs kirke

 24. december kl. 13.00 for de mindste og kl. 15.00 for vi mere modne ved Palle Kongsgaard
Saxofonisten Jens Søndergaard medvirker sammen med kirkens organist og sanger Tinne Leth, så der både er traditionelle julesalmer og englejazz. Gudstjenesten for de mindste er lidt kortere med julefortælling og sange.

Juniorkonfirmander

Juniorkonfirmand er for alle friskolens og sognets børn i 3. klasse.

Kirken inviterer indenfor til Guds verden - altså kærlighedens verden.

Eftermiddagen er fuld af fortælling, leg, opdagelse og rart samvær.

Biblens kernefortællinger, dilemmaer og store budskab om kærlighed er udgangspunkt for hver gang man mødes. Vi danser salmer - for det kan man faktisk godt - leger og hygger med meget mere.

Når juniorkonfirmand forløbet slutter er børnene herefter med til at holde afslutningsgudstjeneste for deres familier og kirkens vante deltagere.


Man behøver ikke at være dødt for at være med - ALLE har lov til at snuse til det med Gud og tage del i det fælleskab og den trygge ramme vi opbygger sammen.

Børnene bliver hentet på friskolen og man går ned til Stalden, hvor vi begynder og slutter hver gang.

Koncerter

Sommerkoncert i Røsnæs Kirke

Søndag den 3. august kl. 15.00

Duokoncert med Estera Kwiecien, cello, og Dominik Kwiecien, accordeon/bandoneon.

Musikken strækker sig fra 1600-tallets barok via Mozart og romantikken frem til de nutidige neoklassiske værker. Få værker er skrevet til denne besætning, mens andre får en særlig stemning i nye arrangementer. I det klassiske har celloen hoved- stemmen. Modsvarende har accordion og ban- doneon hovedrollen i de moderne værker og ikke mindst i den medrivende tango.

Estera Kwiecien er uddannet ved musikkonserva- torierne i Krakow og København og cellosolist fra Syddansk Musikkonservatorium i 2018. Dominik Kwiecien har fået sin uddannelse i Szczecin og København og er også solist fra Syddansk Musik- konservatorium. Han har vundet mange internation- ale priser. Han er en af de få europæiske musikere, der til fulde spiller tango-instrumentet bandoneon.

Røsnæs kirke byder indenfor til ca. 4 koncerter om året.

Der er stor variation i koncerternes indhold, for det er vigtigt at så mange som muligt kan føle sig mødt i musikalsk sammenhæng.

Kirken byder både på koncerter fremført af sognets og pastoratets egne musikere og på musikere udefra det danske musikliv.

Røsnæs kulturdag

Festgudstjeneste på Kulturdagen
Søndag den 12. oktober.
Vi lægger op til Røsnæs Kulturdag med en gudstjeneste, hvor nogle af de optrædende fra dagens program bidrager.

Sangaften

De fleste på Røsnæs kan lide at synge, hvad enten det er fra salmebogen eller højskolesangbogen.

Vi holder 2 sangaftner om året henholdsvis forår og efterår på Nyby Havn eller i Stalden.

Sommerfest på Røsnæs

Sommerfesten på Røsnæs holder pause.

Normalt deltager Røsnæs kirke på linje med mange af foreninger herude.

Store bededag - varme hveder

Selvom der ikke officielt holdes Store Bededag mere, holder Røsnæs kirke fast i traditionen: Gudstjeneste Store Bededags aften kl. 19.00 i kirken, og herefter varme hveder i Stalden, hvor vi også synger fra Højskolesangbogen.

Forårsudflugt

 Tirsdag den 27. maj kl. 9.00-ca. 17.00

Vi kører fra forsamlingshuset kl. 9.00 og turen går til ”Malergården” i det smukke område ved Lammef- jorden. Malergården er tegnet og bygget af ægteparret Agnethe og Sigurd Swane som ramme om deres familie og deres virke som maler og arkitekt. Vi får en rundvisning i deres hjem, som står intakt, og hører deres spændende livshistorie.

Menighedsrådet søger for medbragt frokost i Malergårdens have.

Turen går videre til endnu en oplevelse og eftermiddagskaffe. Se mere på kirkens hjemmeside i april. Deltagerpris på 100 kr. for hele turen betales kontant i bussen.

Tilmelding til Amalie Hüttmann seneste torsdag den 15. maj på e-mail: plw704@alumni.ku.dk.

Åben kirke

Kirken er i sommertidsperioden åben fra 9.00 - 16.00!

Forslag til nye aktiviteter modtages gerne!

Menighedsrådet tager gerne imod nye idéer og forslag til aktiviteter ved Røsnæs kirke. Har du noget i tankerne, så tag henvendelse på telefon eller mail: Palle Kongsgaard.

unsplash